om Havnevej 10
Havnevej 10
Ejendommen er opført i 1905 og har bl.a. været anvendt til beboelse og senere til Galleri Bo.
Huset blev i 2005 totalrenoveret, både ud- og indvendigt. Lejligheden er indrettet lyst og flot, og gjort alt for, at du kan føle dig hjemme så meget som muligt.
Parkering
Der er parkeringspladser på de tilstødende vej, som kan bruges, men afhængig af
ankomsttidspunktet kan det være vanskeligt at parkere lige ved lejligheden. På nedenstående kort er aftegnet mulige p pladser som også er gratis.
Om lejligheden
49 m2
Stue i forbindelse med køkken samt med 2 tagterrasser, 2 soveværelser med 4 sovepladser, køkken med køleskab, keramiske kogeplader, emhætte, lille ovn, badeværelse med bruseniche.
TV.
Gratis trådløst internet
Beliggenhed
Huset ligger centralt placeret på Havnevej lige midt i byen – 2 minutters gang fra havnen, stranden, spisesteder, shopping muligheder, gågade, diskoteker og meget mere.
Der er endvidere kun 5 minutters gang til nærmeste bager og købmand.
Kørselsvejledning
Nemmeste tilkørsel er at følge hovedvejen fra Frederikshavn hele vejen gennem byen, fortsætte ligeud igennem første lyskryds hvor vejen skifter navn til Chr. X vej, og følge den igennem næste lyskryds. Efter ca. 600-700 meter, drejer vejen til højre og fortsætter gennem et lyskryds og ligeud af Holstvej. 200-300 meter efter lyskrydset drejer man til højre ad Østre Strandvej, hvor huset findes på højre hånd omkring 200 meter fremme. Indgang til lejlighed og kælderværelser er via. gårdhaven.
Se huset på Google Streetview her
Aktiviteter i Skagen
Lejligheden ligger på Havnevej, som er vejen som forbinder gågaden med havnen. Der forefindes mange spisesteder på Havnevej og der er altid noget at se på fra tagterrassen. Der er mange muligheder for at finde noget at give sig til i Skagen.
Du spiser godt overalt i Skagen. Byen summer af hygge, og de forskellige spisesteder byder velkommen med et smil. Et godt bud ville f.eks. være Pakhuset på havnen, som serverer alt fra saftige steaks til perfekt tilberedte fisk, Skagen Fiskerestaurant eller Skagen Bryghus, hvor smagsoplevelserne er mange. Her serveres der endvidere en lang række forskellige øl - heraf øl, som er brygget på selve bryghuset. Der findes altså noget for enhver smag.
Under Skagen Festival sidst i Juni, er der sædvanligvis orkestre som optræder hos de forskellige restauranter, ligesom der kan findes musik mange steder på havnen. Husk, at reservere lejlighed/værelse i god tid, hvis det ønskes i festivalen. Der er mange shopping muligheder i Skagen, som råder over et meget stor udbud af kvalitetsvarer. Det kan helt klart anbefales at gå en tur ned gennem gågaden (Sct. Laurentii Vej), hvor størstedelen af Skagens butikker er at finde. Endvidere er der butikker at finde på havnen, lige ved siden af Restaurant Pakhuset, eller på Havnevej. Besøg eksempelvis Galleri Bo på Havnevej 10, (under lejligheden) hvor der kan findes et stort udvalg af unika kunst - alt fra håndlavede armbånd til malerier og græsk bronzekunst.
Booking af ferielejlighed
Kontakt os
maibritbo@gmail.com
Telefon
40 30 51 01
Adresse
Havnevej 10, 1 sal, 9990 Skagen