.information

Tryk på punktet du vil læse mere om:

om Østre Strandvej 13
parkering
info om lejligheden
info om værelserne
aktiviteter i Skagen
beliggenhed
kørselsvejledning
Skagen by

 

.om østre stranvej 13

Ejendommen er opført i 1904 og har bl.a. været anvendt til beboelse og senere til fiskeeksportørkontor, hvor den daværende ejer Bodil og Alex Olsen drev en samlecentral. De ejede også nabohuset, som blev drevet som Bodilles Kro - et navn som er blevet hængende. Da samlecentralen blev nedlagt, blev ejendommen igen anvendt til beboelse, og har været anvendt sådan til dato.

Huset blev i 2001/2002 nyrenoveret både ud- og indvendigt, og har alle moderne bekvemmeligheder som 50" fladskærms-tv (i stueetagen), gratis trådløst internet, opvaskemaskine, keramisk komfur m.v. Der er indrettet lyst og flot, og gjort alt for, at du kan føle dig så hjemme som muligt.

Samtidig med renoveringen i 2001/2002, blev der også nyanlagt en stor og flot gårdhave, som også er til fri afbenyttelse af husets lejere. Her er der havestole og havebord, hvor den første solstråle kan nydes sammen med morgenkaffen, eller den lune sommeraften kan ligge fundamentet for en hyggelig aften.

[til top]

 

.parkering

Der er en parkeringsplads ved siden af huset, som frit må benyttes af husets lejere. Der er desuden parkeringspladser foran huset i begge sider af vejen, som også er gratis. Da der kun er 1 parkeringsplads på husets grund, fungerer brugen efter 'først til mølle'-princippet. Det er desværre som udgangspunkt ikke muligt at reservere parkeringspladser.

[til top]

 

.info om lejligheden

80 m2
6 sovepladser
Køkken, toilet og bad
Keramisk komfur - opvaskemaskine - emhætte - køle/fryseskab - kaffemaskine
Fladskærms TV og stereoanlæg med radio
Gratis trådløst internet

Stuelejligheden på 80 m2 indeholder moderne køkken/alrum med opvaskemaskine, keramisk komfur, køle/fryseskab og meget mere. I stuen er underholdningen sikret med stereoanlæg og stort fladskærmstv med stor kanalpakke, og med sovesofa med plads til 2. I soveværelset er der dobbeltseng og klædeskab, og desuden plads til 2 ekstra senge. Der er desuden badeværelse med bruseniche. Vi garanterer, at du vil føle dig velkommen. Se billeder her.

[til top]

 

.info om værelserne

Værelse 2:
2 sovepladser
Fælles forstue med spisebord - fælles toilet og bad - fælles tekøkken med køleskab, service, kaffemaskine og lille elovn
Gratis trådløst internet

Værelse 2 er et mindre værelse med dobbeltseng i dejlige lyse farver i husets lyse og moderne kælder. Der er fælles moderne badeværelse med bruseniche, fælles tekøkken og fælles forrum med spisebord til fri afbenyttelse. Vi garanterer, at du vil føle dig velkommen. Se billeder her.


Værelse 3:
3 sovepladser
Fælles forstue med spisebord - fælles toilet og bad - fælles tekøkken med køleskab, service, kaffemaskine og lille elovn
Fjernsyn med stor kanalpakke
Gratis trådløst internet

Værelse 3 er et middelstort værelse med en dobbeltseng og en enkeltseng i dejlige lyse farver i husets lyse og moderne kælder. Der er fælles moderne badeværelse med bruseniche, fælles tekøkken og fælles forrum med spisebord til fri afbenyttelse. Vi garanterer, at du vil føle dig velkommen. Se billeder her.


Værelse 4:
4 sovepladser
Fælles forstue med spisebord - fælles toilet og bad - fælles tekøkken med køleskab, service, kaffemaskine og lille elovn
Gratis trådløst internet

Værelse 4 er et lidt større værelse i dejlige lyse farver, med 1 dobbeltseng, 1 enkeltseng og en sovesofa, i husets lyse og moderne kælder. Der er fælles moderne badeværelse med bruseniche, fælles tekøkken og fælles forrum med spisebord til fri afbenyttelse. Vi garanterer, at du vil føle dig velkommen. Se billeder her.

[til top]

 

.aktiviteter i Skagen

Selvom huset ligger ugenert, ligger det alligevel tæt på diskoteker, masser af gode spisesteder, lækker badestrand, byens centrum og havnen, hvor der næsten altid er masser af liv. Der er mange muligheder for at finde noget at give sig til i Skagen.

Du spiser godt overalt i Skagen. Byen summer af hygge, og de forskellige spisesteder byder velkommen med et smil. Et godt bud ville f.eks. være Pakhuset på havnen, som serverer alt fra saftige steaks til perfekt tilberedte fisk, eller Skagen Bryghus, hvor smagsoplevelserne er mange. Her serveres der endvidere en lang række forskellige øl - heraf øl, som er brygget på selve bryghuset. Der findes altså noget for enhver smag. Alternativt kan det anbefales, at gå en tur ned gennem Havnevej, hvor de fleste af Skagens restauranter er lokaliseret.

Under Skagen Festival sidst i Juni, er der sædvanligvis orkestre som optræder hos naboens Bodilles Kro, ligesom der kan findes musik mange steder på havnen. Husk, at reservere lejlighed/værelse i god tid, hvis det ønskes i festivallen.

Der er mange shoppingmuligheder i Skagen, som råder over et meget stor udbud af kvalitetsvarer. Det kan helt klart anbefales at gå en tur ned gennem gågaden (Sct. Laurentiivej), hvor størstedelen af Skagens butikker er at finde. Endvidere er der butikker at finde på havnen, lige ved siden af Restaurant Pakhuset, eller på Havnevej. Besøg eksempelvis Galleri Bo på Havnevej 10, hvor der kan findes et stort udvalg af unika kunst - alt fra håndlavede armbånd til malerier og  græsk bronzekunst.

[til top]

 

.beliggenhed

Huset ligger centralt placeret på Østre Strandvej, lige midt i byen - 2 minutters gang fra havnen, stranden, spisesteder, shoppingmuligheder, gågade, diskoteker og meget mere. Der er endvidere kun 2-3 minutters gang til nærmeste bager og købmand.

[til top]

 

.kørselsvejledning

Nemmeste tilkørsel er at følge hovedvejen fra Frederikshavn hele vejen gennem byen, fortsætte ligeud igennem første lyskryds hvor vejen skifter navn til Chr. X vej, og følge den igennem næste lyskryds. Efter ca. 600-700 meter, drejer vejen til højre og fortsætter gennem et lyskryds og ligeud af Holstvej. 200-300 meter efter lyskrydset drejer man til højre ad Østre Strandvej, hvor huset findes på højre hånd omkring 200 meter fremme. Indgang til lejlighed og kælderværelser er via. gårdhaven.

Se huset på Google Streetview her. (åbner i nyt vindue)

Klik på kortet for at forstørre (åbner i nyt vindue)


[til top]

 

.Skagen by

Skagen er hjem for ca. 8500 indbyggere. Det har et meget lille opland. Hovederhvervet i Skagen er fiskeri, som foregår fra en kommunalt ejet fiskerihavn, hvor der er stor aktivitet. Herudover er turismen Skagens største erhverv. Skagen besøges hvert år af ca. 2.2 millioner turister. Skagen er pga. sin beliggenhed begunstiget af mange solskinstimer, og berømmet for sine flotte hvide sandstrande og sit specielle lys, som mange berømte kunstnere har udødeliggjort gennem tiderne. Mange af de berømte Skagen-malerier kan beses på Skagen Museum.

[til top]